Om os

26 37 31 64

kontakt@tamburkorpset.dk

Om os

Søværnets Tambourkorps har eksisteret siden 1964 og bestod oprindeligt af værnepligtige. Disse er sidenhen blevet erstattet af fastansatte konstabler med musisk tilgang. Søværnets Tambourkorps repræsenterer Forsvaret og Søværnet i særdeleshed, både nationalt og internationalt, ved deltagelse i ceremonielle og festlige arrangementer. Tambourkorpset spiller til alt fra mindehøjtideligheder til tattoo-shows rundt omkring i verden. Korpset leverer musik til Forsvaret i forbindelse med parader og højtideligheder. Endvidere spiller korpset koncerter rundt omkring i Danmark og tager ofte til udlandet, i forbindelse med promovering af Danmark og det danske kongehus. Blandt andet har korpset været i Norge, Frankrig og USA.


Søværnets Tambourkorps er et messingorkester med slagtøj på 21 musikere og en tambourmajor. Korpset har til huse på Nyholm i København.


Fundamentet af Tambourkorpsets repertoire består af marchmusik. Derudover spiller korpset både klassisk og rytmisk musik.


Korpset sender ofte et mindre ensemble afsted til små arrangementer.


Kontakt Information

26 37 31 64

kontakt@tamburkorpset.dk

Minørvej 2, 1439 København K